Skal man undgå e-numre?

Food additive

 

E-numre er i mange produkter, hvis ikke i de fleste, og det kan være svært at gennemskue, hvad numrene egentlig betyder. Er det altid skidt, og noget man skal undgå? I dette indlæg får du råd til, hvad du skal være opmærksom på, når du kigger ingredienslisten igennem og støder på e-numre. 

Hvad er et e-nummer?

Kort fortalt er et e-nummer et tilsætningsstof. Et fødevaretilsætningsstof er noget, der ikke normalt indtages i sig selv, og som tilsættes fødevaren med et bestemt formål, for eksempel udseende, holdbarhed og ernæringsværdi.

Hvis stoffet er opnået ved ekstraktion, for eksempel ved at farve en fødevare rød ved hjælp af rødbedesaft, ja så er rødbedesaften et tilsætningsstof i den fødevare. Men hvis fødevaren tilsættes i sin helhed, er det ikke et tilsætningsstof, for eksempel hvis hele rødbeden er tilsat. En undtagelse er dog, at ekstrakteret stoffer ikke er tilsætningsstoffer, når de anvendes til at give aroma og smag herunder salterstatning, vitaminer og mineraler.

Et e-nummer er altså, når et ekstrakteret stof er tilsat fødevaren.

E-numrene inddeles efter deres funktion

Deklarationen på din mad skal altid fortælle, hvilke tilsætningsstoffer varen indeholder. Tilsætningsstoffet skal deklareres med funktionsnavn efterfulgt af stoffets e-nummer eller kemiske navn.

Funktionsnavnet beskriver, hvad stoffets funktion er i fødevaren. Er det for eksempel en smagsforstærker eller et konserveringsmiddel? Et tilsætningsstof kan have flere funktioner i maden, men det bliver kun benævnt ved dets primære funktion.

Her får du en oversigt over e-numre og deres primære funktioner i varen, samt hvilke du typisk finder i kosttilskud som gels, barer osv.:

E100-180: Farvestoffer

Farvestofferne i maden bruges til at få den til at se mere indbydende ud. Farvestoffer har E-numrene 100-180, og de mange kosttilskud indeholder enten kunstige eller naturlige farvestoffer.

E200-297: Konserveringsstoffer

Konservering af fødevarer har reddet mange menneskeliv ved at forhindre, at maden går i fordærv og bliver uspiselig. Konserveringsstoffer har E-numrene 200-297. Natrium benzoat (E211) anvendes for eksempel i mange gels. Benzoat er naturligt udvundet af trane og tyttebær blandt andet.

E300-385: Antioxidanter

Antioxidanter gør godt i både gartnerens grøntsager, bagerens brød og menneskets mave. Derfor er mange antioxidanter også tilladte i økologiske fødevarer. De har E-numrene 300-385.

E400-495: Konsistensmidler (Emulgatorer, stabilisatorer og fortykningsmidler)

Konsistensmidler påvirker madens konsistens, så du altid får et produkt i munden, der føles godt. Emulgatorer er i stand til at gøre to ikke-blandbare væsker blandbare (olie og vand). Emulgatorer bruges i de fleste pulverenergidrikke for at mindske pulverets tendens til at klumpe sammen.

E500-530: Salte, syrer og baser

Bruges for eksempel s​​​om hævemidler i bagværk, som antiklumpningsmidler og til at regulere surhedsgraden.

E535-586: Antiklumpningsmidler

Antiklumpningsmidler mindsker pulvers tendens til at klumpe sammen.

E620-900: Aromaforstærkere

Kan fremhæve både lugt og smag i en madvare. Producenter er især interesserede i at fremhæve smagen af kød og umami. Umami er sammen med surt, sødt, salt og bittert en af de fem grundsmage, og nok den mindst kendte af dem. Men når man smager mad med det, kan de fleste genkende den lange fyldige eftersmag, som man kan fornemme i munden.

E901-927: Overfladebehandlingsmidler

Giver fødevarer en blank overflade eller et beskyttende lag, som enten kan være konserverende eller mere mekanisk, som en slags spiselig emballage, der beskytter overfladen mod stød og slag.

E938-949: Emballagegasser og drivgasser

Sørger for, at produktet ikke bliver dårligt, mens det er indpakket. Hakket oksekød indeholder for eksempel gasser i stedet for ilt, der sikrer, at kødet kan holde sig i længere tid.

E950-967: Sødestoffer

Er blevet et alternativ til sukker og indgår i mange energiprodukter som for eksempel sucralose (E955), som findes i mange gels. Sucralose er et kunstigt sødestof, som søder ca. 600 gange mere end sukker.

E999-1521: Diverse stoffer

Stoffer som ikke hører under de andre kategorier. Slå dem eventuelt op i databasen forneden (se link under kilder), og se hvad det pågældende e-nummer er.

Er e-numre farlige?

E-numre er på en positivliste, som i dag kaldes EU-listen, hvor de skal godkendes af myndighederne, før de kommer på listen over stoffer, som kan anvendes i fødevarer. Det er en faglig vurdering, der foretages af European Food Safetey Authority (EFSA), der afgør hvilke e-numre, producenterne kan anvende i fødevarerne. Derfor er der ikke noget fagligt belæg for at sige, at e-numre per definition er farlige, og derfor noget man bør undgå, når man køber for eksempel helsekostprodukter.

Yderligere bør man være opmærksom på, at både naturlige og syntetiske tilsætningsstoffer optræder på listen. Derfor er et e-nummer ikkenødvendigvis syntetisk. Såfremt man ikkeønsker syntetiske tilsætningsstoffer, er man nødt til at nærlæse, hvilke e-nummer der er tale om i produktet. For eksempel har rødbedesaft et e-nummer, og det er et naturligt tilsætningsstof. Det vil jo være en skam at droppe et godt produkt, som kun indeholder naturlige ingredienser, fordi man ser et e-nummer på ingredienslisten.

Det, vi ofte hører fra folk, er, at de ønsker ingen eller kunnaturlige tilsætningsstoffer. Men vi har valgt ikke at gå i dybden med spørgsmålet om, hvorvidt syntetiske tilsætningsstoffer er noget, man bør undgå, da vi mener det afhænger mere af personlige overbevisninger end faglige argumenter med udgangspunkt i videnskaben.

Når det er sagt, går vi selv efter fortrinsvis at indtage helsekost og kosttilskud, som kun indeholder naturlige ingredienser, men det er vores personlige overbevisning.

Vi synes, det er mere tiltalende at spise for eksempel en dansk (EU) produceret Rawbite, som kun indeholder fire ingredienser, fremfor en proteinbar fra USA. Den vil være blevet fragtet over Atlanten og have en ingrediensliste så lang og så lille en  skriftstørrelse, at du skal bruge et lup for at læse den.

Kilder
EFSA, som foretager en sundhedsfaglig vurdering af tilsætningsstoffer:
https://www.efsa.europa.eu/en/topics/topic/food-additives

Link til de folk, som er interesseret i at vide, præcis hvad de forskellige e-numre er og består af:
https://webgate.ec.europa.eu/foods_system/main/?event=categories.search

Forordning med definition af hvad et fødevarertilsætningsstof er:
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32008R1333&from=DA

Andre kilder:
https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Fakta-om-tils%C3%A6tningsstoffer.aspx

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Selvbetjening/Guides/Sider/Hvad-skal-jeg-vaere-opmaerksom-paa-naar-jeg-skal-markedsfoere-kosttilskud.aspx

http://michaelrene.com/go-tv2-dk-behover-vi-e-numre-e-nummer-og-hvad-sa/

https://taenk.dk/test-og-forbrugerliv/mad-og-indkoeb/e-numre-kend-dine-tilsaetningsstoffer/e-numre-saadan-undgaar-du

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *