Racerapport – Jonas til IM Barcelona i Oktober 2018

Vores ambassadør Jonas var i Barcelona for at deltage i hans første Iron Man, efter han er skiftet fra udelukkende at dyrke løb til at dyrke triatlon. Jonas har i den forbindelse givet et interview, hvor han deler sine tanker om hvordan han forberedte sig til løbet, og ikke mindst hvordan løbet gik samt hans refleksioner herom. God læselyst!

Kan du fortælle os lidt om optakten op til sæsonens store mål ved Barcelona Iron Man?

Vi havde besluttet at tage tidligt til Calella, mest af den årsag at sikre vi fik vænnet os til varme set ift. det kolde DK. En køretur på 25 timer med 2 timers søvn. Afklimatiseringen blev ikke rigtig et faktum, da der kun var 25 grader en enkelt dag. Uanset hvad var det en kæmpe fordel at få lagt hverdagen til side, holde fuldt fokus på mit mål, som jeg havde trænet til i 11 mdr.

Derfor forsøgte vi at bruge træningstiden på ruten for søndagens race. Svømme i det fantastiske vand, cykle langs kysten og løbe frem og tilbage på strandpromenaden. Ugen gik som håbet, rigtig god restitution, rastløshed, stængerne blev friskere for hver dag der gik. En investering der gav mening.

Hvad med dagen før selve løbet?

Jeg starter dagen med solopgang og en kort svømmetur, 500-1000m indtil jeg finder flow. 500m senere i 1:37/100m og så ind igen. En rigtig god fornemmelse sammenlignet med tidligere på ugen. Spot on! Direkte i løbeskoene i en gennemblødt tridragt og 4km i helt roligt tempo for at åbne op i stængerne. En progressiv tur fra 4:45-4:25 ca. hvor stængerne føltes gode og lette.

Vi missede race breifing om fredagen, så til vores held sendte de live fra breifingen om lørdagen via facebook. Det gav gode muligheder for yderligere restitution frem for at skulle vade 4km til racebreifing. Kl. 15-16 var der check-in for cykler i vores nummergruppe. No. 898 & 899. Vi triller på cyklerne ned til T1. Får dem tjekket ind, taget billeder og hænger dem op. Tager luften ud af dækkene (en anbefaling fra Søren Kofoed) således de ikke springer i varmen. Efterfølgende går vi rundt i skiftezonen. Finder vores pladser i skifteteltet. Skiftezonen er RIGTIG nem og ret hurtig sammenlignet med andre races jeg har været til. Vores cykler er placeret i toppen af en rack, hvilket giver ro på bagsmækken. Selv i min største forvirring må det være muligt at finde cyklen. Nu var det bare med at vente og forholde sig i ro.

Det lyder som en perfekt optakt til stævnet. Hvordan startede du racedagen og hvordan gik det?

Jeg var oppe kl. 04.30 og så i bad. Derefter solecreme på hele kroppen og derefter ned i kantinen for af få en kop kaffe. Derefter 3dl havregryn, 1 banan og et toastbrød med nutella. Drak meget lidt vand op til for var godt loaded. Aftenen forinden havde Søren anbefalet mig at drikke en øl således jeg fik lidt ro i kroppen, derudover har jeg sovet med ørepropper i dagene op til for at sikre optimal søvn. Da jeg vågner føler jeg mig overskudsagtig og meget frisk. Sov fra 20.30-04.30, hvilket er det jeg er vant til 8 timer. Vågnede ikke en eneste gang i løbet af natten – helt perfekt. 

Kl. 06.05 afsted til t1. I whitebag var der medtaget 11 gels opløst i vand. Briller; svømmedragt; svømme creme til nakken osv. Tøj til efter racet; salttabs og lidt pumpe grej.

Vejret var lort. Blæst hele natten(storm) regn og torden; så vi fornemmede allerede forinden at vandet ville være uroligt (som den eneste dag på ugen). Fremme ved t1. Vi pumper først min cykel op og derefter Caspers. Jeg får klistret salttabs i min bøtte på drikkesystemet og lukker cyklen af. Derefter ind i teltet for at tjekke run-bag og bike-bag igennem. Herefter sætter vi os på gulvet i det store telt mens folk panisk fare rundt og venter på regnen stopper. Det er koldt; så vi tager våddragt på tidligt. Får lagt vores tøj i whitebags og så er det game time. Ned til vandet i god tid. Stiller mig forrest i gruppen 1:05. Tror på mit svøm og tænker det ville være for optimistisk at svømme 60:00, derfor placering i gruppen 1:05.

Tiden går meget hurtigt; forsøger at suge alt stemning til mig ikke fokusere på det voldsomt urolige vand. Uanset hvad skal vi ud i det og længere bliver den ikke. Må bare være “out of comfort”-zone. Der går ikke mange minutter fra første AG’ere er skudt afsted før jeg kan stille mig i rack nr. 2 fra højre og tæller ned fra 5 inden vi tonser ud i de store bølger. Det lækre blå vand. Meget salt og store bølger. Jeg forsøger et finde rytmen og finde mig tilpas med bølgerne. Bølgerne får mig slået lidt af kurs men jeg kommer afsted og finder første vende bøje efter 300m. Derefter går det ligeud i 1.700m. Gulbøje x mange også ny vende bøje. Fødder? Jeg ser mange men ingen der rigtig fatter at holde stabilt pace så må trække den hjem alene. Hvilket går overraskende godt. Vandet er virkelig voldsomt og ønsker allerede ved 2.300m at vi snart er done; at navigerer er svært fordi du ikke kan se bøjerne længere fremme medmindre du er heldig med at når du er på toppen af en bølge til at du se langt nok frem. Lange seje træk i vandet; “effortless”. Sådan skal det være tænker jeg. Find roen og fortsæt. Får kigget på uret ved 2.600m og ser 43/44min og tænker det går godt. Vi rammer en tid på 1:04.

Vi vender sidste gang og svømmer ind. Fuld smæk på armene og ind på land. Lidt rundtosset. Løber op over måtte. Og ser 1:02 – KLASSE SVØM!!! 

T1: jeg er altid slow mc. slow; men det intet nyt. Løber det jeg kan. Ind og finde min bag; af med dragt og på med strømper, sko og hjelm. Løbe ud til cykel og afsted. Godt 4min før jeg er afsted.

Cykel: En lang dag er forude og jeg forsøger at være meget konservativ og finde et flow og en kadance der virker. Approx. Kadance 92-94 og vi rammer 215-220 Watt. Det virker. Der er relativt koldt på ruten så jeg drikker efter behov; min puls er stabil og derfor vælger jeg den strategi. Jeg ved min krop nok skal fortælle hvornår det er tid til vand. Energiplan. Energibarer og chews de første 2 timer; derefter supplerer med gels også en bar mere. Jeg må skære ned i mængden fordi jeg får sure opstød og ubehag fordi kroppen ikke optager det hele.

Første runde er meget mærkelig. Folk er nogle retards der er kommet for at snyde. FUT FUT. Jeg bliver lukket inde i en gruppe af fucking 30mand der skal lege tog. Jeg cykler nok 42 km/t i 15km med watt 180. Hvorefter jeg simpelthen ikke kan se mig selv i det her. Jeg bremser ned og finder mig et flow bag. Tilbage i 220 watt og 92-94 kadance. Jeg har arbejdet så hårdt for det her at jeg ikke skal drafte mig igennem. (Jeg ved at jeg henter de fleste på løbet anyways). Herefter er der aldrig rigtig grupperinger igen. Det fedt. Fornemmer mentalt at de lange ture i kolde kedelige Danmark giver pote, for synes aldrig jeg tænker “det her slutter aldrig”. Runde to; første runde blev 38 km/t. Vinden tager lidt til men vi fortsætter.

Samme plan; ingen ændringer. Tiden flyver afsted. Energi – vand – kadance – watt. 215-220. 1 salttabs i timen. Det kører meget godt, begynder at indhente folk fra den store gruppe som ikke fatter at træde deres egne watt som falder fra. Min kæde hopper af ved 120km. Af cyklen. Fikse det hurtigt og afsted igen. Ingen panik. Taber en del tid 1-2min desværre.

Nu tilbage til hovedvejen og ud til vendepunktet, før der venter 35km i medvind inden vi skal ud på løbet! 

Mine gennemsnitswatt ligger rimelig jævnt omkring 210-217, og ligger over 36km/t så presser den ikke mere end det. For skal også ud og løbe. Anden runde slutter og mangler de sidste 3 km af ruten. Hvor vi ikke må ligge i bøjlerne. Døøøøøød og ødelæggelse… ganske tilfreds med 36.3km/t. Tror stadig på sub 3:00 på maraton. 

T2: hurtigt ind med cykel; på med sko og afsted – Wroooom. 

Løb: ud i mit rette element. Løber ud og tænker “find flow som vi altid gør og vent på kroppen åbner”. Kan mærke min overkrop er meget låst, hvilket formentlig kommer af svøm og positionen på cykel. Forsøger at få vand ved depoterne og bananer for sulten. Planen er at ramme 4:15 +/-, ligger måske en tand for hårdt ud, men får hurtigt justeret ind så det passer. De første 14km ligger i og omkring 4:12-4:14. Har en kort pisse-pause ved t1 og videre igen. Taber en del tid og momentum, men that’s life. 

Kroppen åbner aldrig rigtig op og taber tid for hver kilometer. Årsagen ligger formentlig i for lidt indtag af energi. Forsøger at holde mig til vand, cola og få bananer. Umiddelbart får jeg diskuteret lidt med mig selv og beslutter at det ikke nytter noget at forsøge at presse et tempofrem. Dermed vælger jeg at kroppen må finde sit flow. Fuck alt, pace og tid. Hold fokus på ruten og tag ingen chancer. Vand – cola – salttabs og bananer. Hele tiden. Hold kroppen i gang. En kilometer ad gangen. Er glad for jeg har meget erfaring som løber for folk led på turen. Av. Jeg mister også meget fart. Rigtig meget; de sidste 10km blev lukket i 50min… men fuck det. Det er min første IM og med tiderne fra svøm og cykel bliver tiden også god som debutant. Ingen tvivl. Kæmper mig videre; overhaler mange og forsøger bare at være stabil i min pace. Kroppen er træt og udkørt; mangel på energi. Ud til vendepunktet og så 7km hjem. Tænker hele tiden at jeg skal tage mig sammen for har ventet hele dagen på at løbe; ingen punkteringer og klasse svøm. Så skal fanme stoppe mit klynkeri. Det for latterligt. Finder et par fødder fra en AG’er i min gruppe som jeg løber med de sidste 5km før han sætter farten op. Hvilket jeg ikke har overskuddet til. 

En forløsning af dimensioner at løbe ind over målstregen. Fuck hvor var det fedt!!!

One thing is for sure! YOU ARE AN IRONMAN!!!!!!!

Finisher time som debutant på 9:19:29, er uden ord.

Det er super godt gået! Nu er der gået lidt tid efter du gennemførte med en super tid. Har du haft tid til at reflektere mere over racet og om eventuelle planer for 2019?

Hele processen op til Ironman Barcelona har været unik. Har været på bar bund på tonsvis af parametre. Starte fra bunden, væk fra alt som var vante omgivelser; løb. Det har det hele værd, hvilket også gør at jeg har besluttet mig for at fortsætte med triatlon. Elsker at træne, udfordringerne og at det ikke bare er løb hver dag. Det har virkelig gjort godt for mig. Derfor tog det mig ikke lang tid efter min succes at se fremad; planen for det kommende år er lagt. Jeg har anskaffet mig en ny cykel som kan optimeres bedre end min Kuota. Coach-mæssigt er der ingen tvivl; Trilab står i spidsen og jeg eksekverer – det ser jeg frem til! P.t. står den på let cykling og svøm hvis jeg lyster. Min. 14 dages pause fra løb og styrketræning starter efter 21 dage. Vinteren over skal der bygges på. Det skal nok blive klasse! 

Planen for 2019:

  • Jels duatlon
  • ¼ IM Tri ved Søen
  • ½ IM Challenge Herning
  • 1/1 IM CPH

 

Vil du følge Jonas eller vores andre ambassadører på Instagram?

@jonas_running for at følge Jonas på instagram

@supplymytraining for at følge vores andre ambassadører og medlemmer på instragram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *