Hos Supplymytraining har vi en vision om at hjælpe mennesker med at leve sundt, aktivt, forbedre sig og nå deres mål hvad end de er. Derfor har vi lavet et ambassadørprogram, hvor du kan følge dedikerede menneskers rejser mod at nå deres mål, og hvordan vi hjælper dem på vejen 🙂

løb og triatlon

amalie haughuus
Løber

Om mig: Til dagligt studerer jeg medicin på Aarhus Universitet. Jeg er i gang med mit 10. semester, så forhåbentlig er jeg færdiguddannet læge næste sommer. Når jeg ikke studerer, er udstationeret i klinik eller løber/træner, bor jeg med min søde kæreste, Jonas, i en hyggelig lejlighed i Aarhus.

Hvilke resultater er du mest stolt af? Generelt er jeg utrolig stolt af alle mine resultater, da hvert løb for mig har været en ny grænse, der er blevet brudt. Hvis jeg skal vælge, så er mit seneste marathon i Frankfurt, hvor jeg kom under de gyldne 4.00/km og løb min bedste tid til dato på 2 timer og 46 minutter klart min favorit. Det var så pisse fedt! Derudover var det også en kæmpe oplevelse at prøve at stille som Elite-kvinde til CPH halvmarathon sidste år, hvor jeg løb min hurtigste tid på den halve distance på 1.18.42. Dog var jeg også utrolig stolt, da jeg tilbage i 2016 vandt DM sølv til HCA Marathon, og jeg glemmer aldrig øjeblikket, hvor jeg brød de magiske 3 timer i Berlin i 2015.

Hvad er dine næste mål? Mine næste store mål i 2018 bliver CPH Marathon d. 13. maj, hvor jeg jagter sub2.45, mens jeg til CPH halvmarathon i efteråret vil forsøge at gå sub1.18.
Det er spændende og skræmmende på samme tid, men jeg elsker denne følelse, og jeg elsker at have nogle mål, som jeg kan træne frem mod. Det har jeg haft helt tilbage til, da jeg startede for snart 6 år siden med drømmen om bare at gennemføre et marathon.

Hvordan hjælper Supplymytraining dig med at nå dine mål? Supplymytraining hjælper mig ved, at jeg har de produkter, der skal til for at forbedre mig. Det er utrolig vigtigt, at man har den rette mængde energi og brændstof, hvis man gerne vil optimere sin krop. Det vil ikke være muligt for mig at træne den mængde (100-120K/uge), som jeg gør, hvis jeg kørte på en tom tank. Derfor er jeg utrolig privilegeret over at have Supplymytraining i ryggen, som hjælper med de rette kostprodukter og mine favorit-energiprodukter kun til kostpris, hvilket også er en kæmpe økonomisk gevinst til mig, der stadig er på SU 😉

marian borsinski
triatlet

Om mig: Jeg læser fysioterapi i Odense og er færdiguddannet til sommer 2018.

Hvilke resultater er du mest stolt af? Mest stolt er jeg af min 2. plads til Halv Jernmand i Haderslev 2016, som var min debut i triathlonsporten og som jeg kørte på 4:26 timer selvom jeg knap nok kunne svømme på det tidspunkt.

Hvad er dine næste mål? I 2018 er mit mål at køre nogen gode races, hvor jeg efterfølgende er tilfreds med min præstation og ved at jeg ikke kunne have gjort det bedre på dagen. Hvis alt går op i en højere enhed kvalificerer jeg mig forhåbentlig til 70.3 VM 2019 i Nice sidst på året.

Hvordan hjælper Supplymytraining dig med at nå dine mål? Supplymytraining hjælper mig med at opnå mine mål ved at give mig muligheden til at træne og konkurrere med nogen af de bedste sportsernæringsprodukter og spise sundt og varieret med de store udvalg af forskellige økologiske varer.

Jonas Andersen
Løber og triatlet

Om mig: Mit navn er Jonas Andersen og 25 år. Jeg arbejder til dagligt som revisor ved KPMG, hvor jeg har arbejdet de seneste 3½ år. Udover mit virke som revisor, bruger jeg største delen af min fritid på at dyrke triatlon, hvor jeg træner godt 10-12 timer om ugen p.t.

Hvilke resultater er du mest stolt af? Forinden mit skifte til triatlon, var mit primære fokus løb. Hvor jeg i efteråret 2017 løb 2:37:38 til Frankfurt maraton, som er det resultat jeg er mest stolt af. Et løb som beviste at hård træning, dedikation, fokus på kost og målrettet er vejen frem til at sikre stabil udvikling og ikke mindst opnå de resultater man drømmer om.

Hvad er dine næste mål? Mit næste mål for denne sæson, eller klassificeret som A-race er Challenge Herning ½ ironman, men forinden skal jeg deltage i Jels duatlon og tri ved søen ¼ ironman.

Hvordan hjælper Supplymytraining dig med at nå dine mål? Supplymytraining giver mig muligheden for at købe produkter af høj kvalitet til lavere priser. Hvilket gør at jeg ikke behøver at gå på kompromis med kvalitet. Derudover giver de mig muligheden for at forsøge mig med en masse forskellige energiprodukter, således jeg kan finde det mærke som passer bedst til mig.

Frederikke Idon-Andersen
Triatlet

Om mig: Mit navn er Frederikke og jeg har dyrket triathlon i godt og vel 2 år. Det startede som en udfordring, men lige som med så mange andre, så blev jeg grebet af sporten. Efterfølgende har jeg taget en løbetræner uddannelse for at blive klogere og dygtigere på den del af triathlon.
Til dagligt bor jeg i Odense, hvor jeg læser til kiropraktor på Syddansk Universitet, som jeg har været igang med i et lille års tid. Derudover er jeg en del af Odense triathlon klub, hvor jeg bruger en god del af min tid på at træne med en masse andre dygtige sportsudøvere.

Hvilke resultater er du mest stolt af? I slutningen af 2017 kørte jeg Ironman Malaysia, som var en kæmpe udfordring, men også helt vildt fedt! Jeg ved ikke, om det er den præstation jeg er mest stolt af, men det er helt sikkert en af de præstationer, som jeg senest glemmer. Det psykiske spiller så stor en rolle under de forhold, som man bliver udsat for i Malaysia, og den indre kamp er noget større end under en Ironman i f.eks. København. Dog er jeg sindssygt stolt af både min første og anden Ironman, som jeg kørte i København, hvor jeg skar cirka 40 minutter af fra 2016 til 2017.

Hvad er dine næste mål? I Malaysia formåede jeg at kvalificere mig til Ironman Hawaii 2018, som er det helt store mål i år. Derudover skal jeg køre Challenge Roth, som bliver en opvarmning til Ironman Hawaii. På sigt vil jeg rigtig gerne køre en Ironman på under 10 timer, men om det bliver år, er ikke til at sige.

Hvordan hjælper Supplymytraining dig med at nå dine mål? Supplymytraining kan ikke kun hjælpe mig med de utallige energiprodukter, som man bliver nødt til at investerer i som atlet, men også god og sund kost til resten af dagen, som oveni købet er økologisk. Derudover tilbyder de også vitaminer og mineraler, som er essentielle for mig, da mit immunforsvar skal holdes oppe.